Til tider tænkte jeg over hvad andre tænkte om MS og tillagde dem måske fordomme ?
Nogle er bekymret over hvad andre mennesker tænker om os med sclerose. Hvad “de” tænker og hvad “de” måske har af fordomme eller forudindtaget meninger om os med MS.
Jeg oplever at mange tænker ingenting. Præcis ingenting.
Mange kender ikke til sygdommen og tænker ingenting. Jeg oplever ikke, at der er forudindtaget meninger og holdninger som at “så kan du ikke arbejde!” eller tilsvarende.
Jeg oplever primært en empatisk interesse, hvor der bliver lyttet til, hvad jeg har at sige, hvad jeg har af tanker om at have en kronisk og kritisk sygdom.
Måske tænker nogle at “du ser ikke syg ud” – det ville jeg også tænke ! Og det har jeg, erkendt, tænkt om nogle tidligere og opfatter det som en meget menneskelig første reaktion. Det gør mig ingenting.
Den første tid med sclerose tænkte jeg over hvad andre tænkte. Det tænkte jeg meget over men idag er min erfaring at det primært har været mig og mine tanker om hvad andre tænkte og gjorde sig af tanker.
Måske har jeg haft fordomme om hvad andre måtte have af fordomme om mig med MS ? Altså meta fordomme om fordomme…