Det sidste år eller så har jeg bemærket en ”kvindelighed” og en stigende tanke på hvorfor jeg har bemærket det.
Jeg ved, at jeg bevæger mig ud på dybt vand her og jeg risikerer at bliver moppet, svinet til og skældt ud men det her er ærligt ment og på en eller anden, måske dum, måde har jeg måske fået øjnene op for, hvordan kvinder måske har haft det og sikkert stadig har i nogle sammenhænge.
Det er vel et par år siden at Scleroseforeningen begyndte at bruge kønnet i deres indsamlingskampagner:
”Betydelig overvægt af kvinder, og denne overvægt er stigende. Der er næsten to kvinder for hver mand, der får diagnosen multipel sclerose. ”
Jeg skal ikke tage stilling til om 2/3 er en betydelig overvægt eller statitisk signifikant for det har jeg ikke forstand på. Det er for mig ok at man bruger det et år i indsamlingsøjemed, men for mig er det helt igennem uinteressant om flest kvinder eller mænd får MS. Der findes sikkert andre sygdomme som har en endnu større overvægt af kvinder og sikkert også ”mandesygdomme”. Hvorfor har man så travlt med at putte et køn på sygdommen?
Skyldes det at Scleroseforningens marketing afdeling primært består af kvinder? Syv ud af otte er kvinder. Der er produceret en film – Tro, Håb og Kærlighed – med fire medvirkende. Fire ud af fire er kvinder.
Et par overskrifter fra MagaSinet april 2012:
”Flere danskere får konstateret sclerose
En ny opgørelse fra Scleroseregistret viser, at omkring 12.500 danskere nu har sclerose. Det skyldes dels, at specielt flere kvinder får stillet diagnosen…””Menneskene bag Scleroselinjen – PsykologenMagaSinet har stillet psykolog hos Scleroseforeningen, Marianne Nabe-Nielsen, fem spørgsmål…”
”Scleroselinjen – brugerenScleroselinjen tager imod opkald om sclerose af enhver karakter. At have nogle at ringe til fik en stor betydning for Karina Petersen”
”Scleroselinjen – den frivilligeHun kan lide, at man aldrig ved, hvem der ringer og hvilke problemstillinger, hun møder, når hun passer telefonen for Scleroselinjen hver anden onsdag aften”
”Camilla fik sclerose som teeagerCamilla Vester Schou er en stærk ung kvinde. Hun blev diagnosticeret, da hun var 16 år, og at være teenager med en kronisk sygdom er ikke altid let.”
”Mor følte skyld for datters scleroseSom 13-årig fik Dorthe Thybo Ganzhorns datter sclerose. Jeg ender…”
Jeg tror bestemt ikke at man er kønsdiskriminerende i Scleroseforeningen og jeg ser ind i mellem at man faktisk anstrenger sig for at fordele sol og vind lige. Og det er fint. Men jeg synes at mange artikler bærer præg af at det er kvinder som stiller spørgsmålene. Det bliver sådan noget ”føle noget” og lidt damebladsagtigt.
Fra en artikel i MagaSinet juni/juli 2012:
”Det er altid en skøn oplevelse at deltage i en Ladywalk. Det er en hyggelig aften, hvor man virkelig kan få talt samme – samtidig med at man går for en god sag. Hele stemningen af, at det er kvinder, der går for kvinder er dejlig,” fortæller Mette Bryde Lind (direktør i Scleroseforeningen).
Jeg ser også at mange af de arrangementer der bliver lavet også lokalt har en tendens til at være ”kvindedrejet”: Cafe aften med cafe latte, skønhedsaftener, kostråd, samtalegrupper og pårørendegrupper.
Jeg vil hellere til fodbold, køre gokart, skyde med bue og pil, have en Nak og Æd aften med Carl Mar (måske ikke alligevel) !
Måske er jeg den eneste som har det sådan, men pointen er at så er jeg jo nødt til at gøre noget ved det. Jeg og andre som har det sådan. Man er nødt til at stille op til lokalbestyrelserne, man er nødt til at involvere sig. Jeg tror sgu ikke at de dejlige kvinder gør det med vilje.
Mænd er måske ikke så gode til at involvere sig socialt og deltage i Cafe aftener med caffe latte og derfor skal man måske til at have lidt mere fokus på dem ?
En mand med MS har det jo ligeså slemt som en kvinde med MS. Bare med et ringere socialt netværk….