med søstre bag katederet

Modsat min bror gik jeg på privatskoler og havde ordenssøstre bag katederet.

Min 7 år ældre bror blev sat i den lokale kommuneskole (Klostervængets Skole som nu hedder Nørre Fælled Skole) men mine forældre besluttede at det skulle jeg ikke. I folkeskolen i starten af 70érne var der i den grad plads til eksperimenter og Klostervænget havde en del lærere fra Blaagaards Seminarium, der dergang var kendt som et meget rødt seminarium – sikkert som de fleste andre i den tid.

Baseret på erfaringer derfra besluttede mine forældre at jeg skulle gå i skole et andet sted – det blev til Institut Sankt Joseph (ISJ) – en katolsk privatskole på Dag Hammerskjolds Allé overfor den Amerikanske Ambassade.

Ikke fordi mine forældre eller jeg er katolske og de var heller ikke religiøse. De synes, jeg skulle have en bedre skolegang og lære noget mere. Ved en klassesammenlægning i 7. klasse skiftede jeg (sammen med alle de andre drenge i klasse til NSG ) – endnu en katolsk privatskole. NSG var på på overfladen mindre religiøse end ISJ, som dengang havde flere ordenssøstre, som underviste bla. i fag som matematik, tysk, fransk, biologi, fysik.

Mine forældre var langtfra rige – jeg voksede op på 66m² i Lyngbyvejskvateret – og jeg er meget glad for den investering/offer min forældre lavede for og i mig.
Der var naturligvis ikke kun ordenssøstre. Men dem her glemmer jeg aldrig !

Søster Hildegunde

Jeg havde hende i tysk og matematik. Hun var af tysk afstemning og temmelig stram. Havde man hende i første time indledte man altid med en morgensang. Hun var IKKE min kop te ! – jeg kunne ikke fordrage hende. Andre kunne sikkert. Det er svært nu at huske hvad helt præcis hun gjorde og måske var det også bare mig, som var en vanskeligt barn ? Men jeg har aldrig rigtigt brudt mig om stram styring – af mig i særdeleshed.

Søster Rose

En ældre søster jeg havde et kort tid i biologi. Særpræget at modtage seksualundervisning fra hende 🙂 – men ellers meget sød

Søster Francoise

Der var ikke tilladt at forlade skole for de mindre elever og hun vogtede meget nidkært ind- og udgangen. Det var ikke sjovt at komme for sent – sa var hun der med en opsang…

Jeg lavede vist en del uro i timerne og fik straffen at jeg i en uge skulle spise min frokost i hendes kontor ved porten. Når jeg havde spist min mad skulle jeg sidde med ryggen til hende, se op på korstet med en korsfæstet Jesus, der hang over døren, folde mine hænder og angre min synder.
Den uge glemmer jeg aldrig !

Jeg er ikke troende men de mange års kristendomsundervisning har betydet en del for mig alligevel. Det har lært mig tolerance, forståelse og respekt for folks religøse overbevisning.
se mere

Jeg glemmer nu heller ikke min fysiklære Benny Kent Nielsen, som fortalt mig at jeg var tyk, grim og dum. Det udløste en klage fra mine forældre og jeg fik en undskyldning. Jeg har sikkert været pisseirriterede og kan jeg forstå at “hatten var røget af” ? Ja, men det burde den naturlig ikke have været.

Jeg var glad for at gå på ISJ og glad for det jeg fik med. Idag virker terperi af 10 tabellen, morgensang og besøgene i kapellet enormt gammeldags. Måske derfor er jeg også lidt gammeldags ? 🙂

 

PS: min navn var dengang Henrik Jensen men vi skiftede efternavn senere (min farmors pigenavn)

Leave a Reply