Min mormor

Min forlængst afdøde mormor var en personlighed – en diva, en skuespiller og hun præsenterede sig altid i telefonen som “Grevinden af Hellerup”

Min mormor og morfar boede i Hellerup – på Standparksvej, hvor der fra køkkenet og soveværelset var udsigt til Hellerup Havn, til HIK´s tennisbaner og Øresund.

Når jeg har fortalt det er der mange, som tror de var rige – min mormor var invalidepensionist og min morfar var kommunaltansat på vandværket….Jeg husker tydeligt den hvide Wartburg. En bil af blik med en to-taksmortor – min far mente, det intet havde med en bil at gøre…Han mente heller ikke deres gravhund var en rigtig hund (vi havde en schæfer)

Men som Hyancinth Bucket var der altid stil over det. Når jeg skulle have nyt tøj fra Daells Varehus i Nørregade havde min mormor altid en pose med fra Illums, hvor tøjet blev puttet i. Hun ville ikke ses med en pose fra Daells !

Ikke at min mormor var snobbet eller arrogant. Hun var sig meget bevidst om, hvor hun boede og hvordan Hellerup fruer kunne være. Det var ikke så meget “fint skal det være”, det var mere “festligt skal det være”.

Mine bedsteforældre er døde for mere end tredive år siden men jeg husker dem begge. Divaen og den stille Poul Pedersen – det var min mormor, der havde de store armbevægelser.

“Skal du gå nedenom og hjem så gør det med stil”

Hun sagde fx at det var, når jeg havde mindst og følte mig på bunden at jeg skulle ranke ryggen, køre i taxa og slår ud med armene.

Min morfar var modsat. En stille mand, som sikkert ikke har haft det nemt…:-)

Jeg besøgte dem med min mor hver mandag men ofte også alene. Jeg havde buskort til skolen og det var nemt. Linie 39 fra Haraldsgade til Svanemøllen Station, derfra linie 1, som havde endestation på Callisensvej og så var der en kort gå tur.

Man skulle altid have brød med til kaffen. Så spiste man kage og spillede 500-hundrede ved bordet i soveværelse med udsigt over Øresund. Efter man havde rundet havnen med deres gravhund. Først havde de Skipper (før min tid) og så Vimmer – dejlig, dejlig hund.

Nogle gange overnattede jeg der. På den store londonsofa i stuen, hvor uret sørgede for at fortælle en, når der var gået en time….

Mine bedsteforældre havde et sommerhus i Karrebæksminde, hvor jeg har mange minder fra. Det var et gammelt hus uden elektricitet, uden rindende vand og intet WC.

Lyset blev klaret med petroleumslamper, i iskiosken købte man en blok is man kunne komme i isskabet og vandet blev hentet oppe på vejen i en stor orangefarvet spand.
Nødtøftet skete i det lille skur og værksted i forbindelse med huset. Der lugtede af terpentin og maling og jeg var ofte bange for at falde i tønden, som blev tømt af en slamsuger fra tid til anden. Jeg hadede det brune toiletpapir type 00. Helt ubegribeligt var det i produktion til 1985. Det havde nul sugeevne !

Mormor på knallert - Ruth Pedersen født Førsterling i Karrebæksminde
Mormor på knallert – Ruth Pedersen født Førsterling i Karrebæksminde

Mormor - Ruth Pedersen født Førsterling i Karrebæksminde
Mormor – Ruth Pedersen født Førsterling i Karrebæksminde

De var nødt til at sælge sommerhuset da der skulle indlægges el og kloak. Det havde de simpelhen ikke råd til.

Mormor og Morfar til Onkel Harrys og Tante Margrethes bryllup
Mormor og Morfar til Onkel Harrys og Tante Margrethes bryllup

Min morfar fik på et tidspunkt en hjerneblødning. Han overlevede men nogle gang kunne han ikke helt styre mundevandet og nogle gang begyndte han at fnise umotiveret. Det fik vi en del sjov ud af…

Min mormor var hårdt ramt af gigt. Hun gik med støttekorset og jeg tror at nogle dage har været helt af h.t. Ikke at hun nogensiden lod mig mærke det. Hun gik altid med stok og det gik ikke så hurtigt. Så sad hun i sin romerskinspirerede kejserstol og røg en cerut, min morfar sad i sin øreklap stol og sammen hørte de altid pressensradioavis kl 12:00. Så skulle der være stille !

Helt typisk for min mormor var hun stor fan af Liberace ligesom hun så hele brylluppet mellem Diana og Charles i 1981 (men hun så det sammen med 750 millioner andre over hele verden).

Når vi holdt julefrokost 1. eller 2. juledag hos mine bedsteforældre var den efter alle kunstens regler med øl, snaps (sodavand til os børn), røget ål og lune retter.

Grammofon blevet hevet frem (det var sådan i hvor højttaleren sad i låget) og så bleve der hørt gamle revyplader med Oswald Helmut og Liva Weel. Mest tydelig står plade med Kai Løvring og hans “Eskild fra Svendborg” figur. Man kunne vittigheder udenad – og jeg kan stadig nogle af vittigheder !

Min far var ikke den store fan af min mormor. Jeg tror nu heller ikke min mormor var fan af min far…

Min morfar døde pludselig af galoperende leukæmi. Og min mormor døde kort tid efter. Nogle gange levede de som hund og kat men jeg tror simplethen, at min mormor  gav op.

Desværre så jeg ikke min bedsteforældre i tiden op til deres død. Mine forældre var blevet skilt, jeg var fars dreng og specielt min mormor kom med kommentarer om min far. Sikkert helt berettiget men det kunne jeg bestemt ikke se den gang. Det ærgrer mig idag – af det kan man lærer at, man ikke skal være sur over længere tid eller bære nag.

Leave a Reply