min skolegang

Min skolegang fra 0-10. klasse foregik på katolske privatskoler og det har sat sit præg

Min storebror gik i den lokale folkeskole – på Klostervænget, som nu hedder Nørre Fælled skole for at komme af med en dårligt ry – og det var ikke en stor succes. I 1970érne var skolen lidt et laboratorium og, efter min fars mening, en rød skole med lærere fra Blågaards Seminarium. Om det var rigtigt ved jeg ikke men mine forældre valgte, at sende mig på privatskole.

Det var nu ikke helt usædvanligt i for os i Lyngbyvejskvarteret. Lige på den anden side lå Studsgaardsgade, som i 80ér fremavlede grønjakkerne og altså var af samme årgang som jeg. Søren og Per gik på Sortedamsdosseringen, Michael gik på Ingrid Jespersens Skole og de tre Kurzava´s gik som jeg på Institut Sankt Joseph (ISJ)- De forskellige kan du læse om her.

ISJ (Institut Sankt Joseph)

Jeg var altså den eneste på ISJ, idet Kurzava først startede nogle år efter jeg selv. Hvorfor det lige blev ISJ, som var en katolsk skole aner jeg ikke for min forældre og jeg var ikke katolikker og heller ikke religiøse. Måske var det den manglende disciplin hos den lokale folkeskolen som drev dem mod en skole med mere faste former ?

Måske var de heller ikke blevet afskrækket af det religiøse da jeg allerede i børnehaven blev flyttet fra Haraldsgården til Taksigelseskirkens Menighedsbørnehave. Børnehaven nu hedder nu Eventyrlandets afdelig Taksigelsen. Kirken var den lokale folkekirke, hvor min far, bror og jeg er døbt og hvor vi er konfirmeret fra.

Jeg startede i børnehaveklasse omkring 1975. Det var et særsyn dengang – idag er børnbehaveklasse almindelig men ikke i 1975.

Det er så meget ved ISJ som var anderledes end andre skoler. Fx skulle vi i de første klasse stille op på række i skolegården, hvor vi hentet af vore lære og gik op til klasselokalet. I gymnastik med Fru Erna lærte vi at gå i takt og altid at starte med venstre fod. Der var morgensang een gang om uge i teatersalen, der var nonner som undervisere og man måtte ikke gå udenfor skolen før man kom i den store klasser.

Nu her mere en 40 år senere husker jeg en del lærere:

Helle Selsøe
Hun var en yngre lærer som jeg fik i engelsk på ISJ og som med sin facon fik ansporet mig. Vi sang meget. Engelske sange, primært The Beatles og jeg husker det som en god måde at lære på. Det var jeg nok ikke bevidst om dengang men det handlede om at gengive sproget korrekt og tale om ordene i teksterne.

Sr. Hildegunde (sr = søster)
En af Sankt Joseph søstererne, der underviste på ISJ og som jeg havde i tysk (hun var tysk) og matematik. Aldeles rædselsfuld syntes jeg !
Jeg kan sige meget om hende som lærer men det er jo fortid nu. Lad det ligge. Men for the record: jeg syntes ikke om hende.
Men andre har helt sikkert været glade for hende og jeg tror ingenlunde hun var ondskabsfuld, selvom terpning af 10 tabellen kunne føles sådan… Det var nok bare kemien, som ikke passede..

Jeg tror jeg en gang sagde at hun kunne “Hilde mig i gunden” hvad det så end betød; men det var vist ikke venligt ment.

Benny Kent Nielsen
Han var en overgang min lære i fysik. En dag kaldte han mig tyk og dum – utvivlsomt har jeg været temmelig irriterende men det går jo ikke og det udløse også en klage. Jeg fik en personlig undskyldning men det var jo sagt.

Sr. Francoise (sr = søster)
Jeg husker hende som en oldsag. Det var hun sikkert ikke, men det er sådan jeg husker hende. Hun sad i porten (i et lille kontor med udsigt til indgangen) og vogtede nidkært.
På et tidspunkt havde jeg opført mig dårligt og skulle som straf spise frokost på hendes kontor i en uge. Når jeg havde spist min mad skulle jeg på hendes ordre folde hænderne, se op på korset med den korsfæstede Jesus og andre min synder. Det var en lang uge…

John (gymnastiklærer)
Han var temmelig anderledes. Vi taler jo slut 70ér og John var solbrun hele året og gik virkelig op i fysisk form og fitness. Der var ikke meget fodbold men til gengæld har jeg løbet Sortedams Dosseringen rundt mange gang.
For nogle var han en stor inspiration men for mig som overvægtigt barn, der var bedre til at spille bold end at løbe 60m tid tid på Østerbro Stadion var han ikke en helt

Jeg husker bestemt også fru Hector, Frk. Kruse, Schmidt, John, Larsson, Fru Burchardt, Anne Terslev. Mon ikke alle har haft en lærerer som betød noget særligt, positivt eller negativt, for en ?

Generelt havde jeg en god tid på ISJ. Udover det faglige lærte jeg også en del om kristendommen og vigtigst her er, at jeg lærte at have respekt for andres tro.

Alt godt har en ende og med udgang af 6. klasse skulle vores B-klasse slåes sammen med A-klassen. Det udløste en del snak i forældregruppen og det korte af det lange var at samtlige drenge valgte at flytte til Niels Steensens Gymnasium (NSG).

Set i bakspejlet var det ikke det rigtige for mig men jo gjort med de bedste intentioner.

Jeg tror rationalet var, at vi skulle alligevel skifte på et tidspunkt for vi skulle selvfølgelig i gymnasiet og så kunne vi flyttet som samlet gruppe. Som drengegruppe var vi meget forskellige og da vi boede lang fra hinanden så vi jo ikke hinanden uden for skolen. Skolen var slut og vi tog hvert til sit i almindelighed. Undtagelsen for mig var Henning, som boede i Borthisgade tæt på mig – ham så jeg en del.

Man kan sige at det var et fasttømret gruppe da alle kendte til plads i hierakiet. I toppen var Flemming og Alex, i toppen af pigegruppen var Juliane og Kirsten. Sådan var det. Jeg rangerede nok et sted i midten.

NSG (Niels Steensens Gymnasium)

Helt grundlæggende var timingen bare elendig for det skifte.

Mine forældre blev skilt, jeg flyttede til Vardegade med min mor som fik ny kæreste i Henry, jeg så ikke mine bedsteforældre mere og naturligvis splittede NSG os drenge op og fordelte os i forskellige klasser.

Så alle havde travlt med at finde en ny plads. Og jeg husker at eleverne var meget anderledes end jeg kendte det fra ISJ. Måske skyldtes det var vi havde gået i klassen sammen til 0 men her opfattede jeg tydeligt, at det var bedre folks børn, der kom på NSG. Eller de ville gerne give det udtryk. Og jeg forsøgte at passe ind og begyndte at tillægge mig det samme.

Jeg husker nogle navne men ikke alle….Alex og Henning gik jeg i klasse med på ISJ. Gitte kom jeg til at gå på EFG sammen med.

I 8. klasse have jeg fået et fritidsjob som bydreng – alle hverdage lige efter skolen og ofte også om lørdagen. Min mor var pensionist og min far var aldrig højt betalt så skulle jeg have noget måtte jeg selv tjene pengene. Sådan var det.
Alt i alt betød det ,at skolegangen var stærkt nedprioriteret og da vi løb ind i fem begravelser på seks måneder var jeg ikke tilstede på skolen i hverken krop eller ånd. I 9. klasse bliver jeg ikke fundet egnet til gymnasiet (hvilket jeg heller ikke var) og ydermere modtog min mor brev om, at skolen sådan set ikke så noget formål i, at jeg forsatte, ej heller i 10. klasse. Dét gjorde min mor ked af det.
Hun får lavet en aftale om at jeg kan fortsætte i 10. klasse, hvis jeg tager mig sammen og få en god eksamen i 9. klasse. Jeg havde vist et årskarakter snit på omkring de 6 men præsterer godt til eksamen og får en gennemsnit, som jeg husker det, på 9,5. Et 13-tal i tysk mundligt, et 11-tal i engelsk mundligt trak godt op.

Jeg var mest glad for mine eksamenskarakterer i dansk. Min dansklærer, og klasselærer, og jeg var ikke gode venner. Overhovedet. Hun var, opfattede jeg dengang, alt for fin og vi skulle læse håbløse ting som “Hosekræmmeren” af Steen Steensen Blicher og hvad værre var: hun insisterede på at teksten skulle analyseres..hun har kort og godt været en dygtigt lærer med det prellede helt af på mig. Hun blev noget overrasket da jeg fik 10 i mundtlig dansk efter at have rodet rundt på 5 i årskarakter. Det var en glæde at opleve hendes overraskelse og fedt jeg kunne vise “at jeg godt kunne”.
Så jeg fik en god afslutning og festen sidste skoledag husker jeg som virkelig god. Lidt uheldig, at en tosse smadrede en flaske i hovedet på mig da vi var på Bakken. Men skidt…husker den varede til den lyse morgen og vi var på Bellevue Stand. Jo, det var festligt !

I 10. klasse kommer der lidt mere ro på. Vi er ikke så mange i klassen og lærene passer bedre til mit temperament. På en informationsaften står det endelig klart for mig at gymnasiet ikke er noget for mig. Dét gjorde til gengæld min far sur – eller ked af det. Han havde nok altid troet, at jeg ville bliver den først student. Alle hans forhåbninger lå på mig for min bror havde været afskrevet akademisk i mange år.

På NSG fik jeg også følelsen af ikke at høre til. Ikke at være god nok. Men det var sikkert ikke skolens skyld. Alt var bare noget rod i de år. Men hey, de unge år er svære for mange så jeg er ikke et særligt tilfælde eller har haft det markant vanskeligere end andre.

Det korte af det lange er, at jeg søger ind på EFG Handel & Kontor og starter der i 1984.

EFG – Erhvervs Faglig Grunduddanelse/ basis år
På det tidspunkt lå skolen på Sylows Allé og det var supernemt at kommer dertil fra hjemme. Linie 18 og vupti. Lidt ærgerligt havde jeg også der job hver eftermiddag; Hos Danitas Radio i Østbanegade. Det var et godt job og chefen Peer Køhlendorf, som senere lavede CBB Mobil, husker jeg som en god chef.

Det betød at jeg ikke kunne være med til fredagebaren på værthuset ved Frederiksberg Station (nu Espressohouse) men skidt nu med det.
Ud af 22 elever var vi fire drenge: Johnnie, Peter, Carsten og jeg. Carsten sad på den anden fløj men vi tre – Johnnie, Peter og jeg – sad sammen og fandt melodien. Aldrig har jeg haft så gode venner og vi tilbragte virkelig meget tid i hinandens selskab. Jeg kunne ikke have fået bedre venner og meget kan tilskrives dem. De lærte mig bla. at sætte pris på musik.

Rent fagligt var det lidt en walk-over og jeg tog det ikke voldsomt seriøst. Det var der vist ingen som gjorde….

Det var kun et basis år så jeg søgte videre på HH – ligesom Johnnie og Peter gjorde.

HH i Nyropsgade
Det gik ikke. Som i slet ikke. Motivationen var der overhovedet slet ikke og jeg dropper ud i det sene efterår. Nu var min mor bange ! Hun så nærmest i ånden at jeg ville ende på sjassen, som bistandskontoret hed dengang.

Jeg søgte en kontorelevplads hos Philips og startede der 1. februar 1986 – aldrig havde jeg troet det skulle blive til 24 år og 11 mdr ! Jeg husker, at jeg til samtalen blev spurgt hvad jeg forestillede mig senere og jeg svarede at jeg ville være selvstændig. Ha !

Leave a Reply