Morten Rathje

I forbindelse med mit bogprojekt om sclerose kom jeg via a fælles veninde i kontakt med Morten Rathje, som også har MS.

Vi talte lidt frem og tilbage. Morten havde en ide til, hvilke billede har gerne vil have taget og en dag i maj blev det så til noget. Ikke at det skal bruges til noget som sådan. Jeg synes bare det kunne være sjovt – og sådan havde Morten det vist også….

Det er på mange måde herligt at ens motiv selv har en ide til hvad de gerne vil have kommunikeret.

Hvordan de gerne vil vise sig selv til omverdenen. Nogen gange er der meget stor forskel på hvordan de selv ønsker sig portrætteret og hvordan jeg opfatter dem.

I denne sammenhæng var det ikke mit projekt og ikke en betalt opgave så Morten bestemte. God overensstemmelse heldigvis.

Morten har haft sclerose længe og sidder i kørestol (hos ham må man gerne sige rullestol….) og den skulle naturligvis indgå billedet. Han er også murer og sætter pris på godt murerarbejde. Så det skulle indgå i billedet.

For Morten er det vigtigt at vise at kørestolen er der. Javel. Men han er også et menneske og en person – og det er det vigtigste. Og det er ham vi skal se. Ikke en kørestol. Ikke et handicap. Bare Morten.
Kørestolen giver begrænsninger. Javel. Men derfor kan man godt have det godt og have et godt liv.

Så i billedet skulle indgå lidt godt murværk, en kørestol som han ligesom have smidt, ham selv som en lidt cool guy med solbriller, læsende i et blad (det blev til Tidens Kvinder).

Jeg havde indkøbt nogle svinedyre røgpatroner – som jeg selvfølgelig havde glemt på dagen. Pisseærgerligt.

Normalt går jeg tingene igennem aftenen før for at sikre mig at jeg husker alt, men aftenen før havde jeg travlt med noget halløj for SDF.

Vi tog en række forskellige billeder (uden røgpatroner) og ovenfor er et af de første vi tog.

Leave a Reply