MS kan give føleforstyrrelser og en kold hånd men jeg tænker her mere metaforisk
I al almindelighed har jeg et godt liv og er tilfreds. Bevares, der er altid noget som godt kunne være bedre men altså…livet er ikke en dans på lutter lagkage og i religioner som fx kristendom og buddhisme spiller lidelse en central rolle.
Selvom mit liv er godt tager sklerosens kolde hånd fra til til anden et fast tag om hjertet og klemmer til. Det er dér min skelrose fylder meget og tankerne på det jeg har mistet står med lysende bogstaver. Der bliver erindringen om mit præ MS liv mere tydelig. Den og tabet står klart.
Nogle af de tanker bekæmper jeg med logik og rationale. Men ofte tager jeg dem ind, smager på dem, tygger på dem og spytter dem ud efter lidt tid.
Jeg vil ikke fornægte eller benægte nogle af de tanker. I anden sammenhæng ved at at gør man det med tanker og følelse forsvinder de jo ikke men er en sten i sandalen, der giver vabler.
Sagt på en anden måde tillader jeg mig at være ked af det og ligger ikke skjul på det. Hvorfor skulle jeg det ?