Når drømmene dør

I en smuk og effektiv kombination af min alder og min sygdom dør drømmene lige så langsomt.

“Alderen er et bevidsthedsudvidende stof”

Drømme dør sikkert helt naturligt med alderen. Man bliver klogere, for mange erfaringer siger at det ikke kan lade sig gøre, ungdommens tro på det fordamper, ungdommens uovervindelighed taber til alderen, energien er løbet fra.
Alderen er et bevidsthedsudvidende stof, som er svær at nægte at indtage. Stoffet gør mig alt for bevidst om mine manglende evner inden for alt for meget, for bevidst om de alt for få evner jeg har.
Jeg er sikker på at min MS har fremskyndet og fremrykket denne process. Og jeg hader det !
Uden drømme virker det ikke for mig. Jeg skal have noget større at se hen mod. Ellers bliver det for mig en træden vanden. Jeg kommer ingen steder men kan se frem til synke til bunds når kræfterne slipper op.
Jeg troede jeg var god til at vide hvad jeg ville, god til at sige til og fra – det er jeg ikke. Pludselig befinder jeg min selvforskyldt i at mærkelig morads af ting jeg kun kan gøre halvt eller slet ikke har lyst til. Og jeg hader det !
Godt det snart er forår igen.