Nekrolog: Kim Christian Wessmann

Den 26. marts 2020 kl 23.03 døde min bror Kim Christian Wessmann ( f. den 17. september 1962) i en alder af 59 år,  i sit hjem i Bagsværd af en blodprop efter en succesfuld 4-dobbelt by-pass operation i december 2019.

 

De unge år

Kim blev født den 17. september 1960.

I en samtale med vores afdøde mor forstod jeg, at der var tale om et uheld (som jeg også var men under andre omstændigheder) og i tråd med tiden blev de gift.

Kim var et stille barn, der var tilfreds med en våd vaskeklud som mine forældre formulerede det.

Folkeskolen blev klaret på den lokale kommuneskole, Klostervænget. Det var ingen succes. Kim var stærkt ordblind og i fjerde klasse havde han end ikke lært at læse og skrive. Det krævede en stor indsats med daglige øvelser med min mor og undervisning uden for skole.

Han var desuden af natur venstrehåndet (“kejthåndet”) men han skulle næsten med vold lære fx at skrive med højrehånd og blev derfor “to-håndet”, hvilket gav ham nogle fordele når der fx skulle spille badminton.

Det var takket være hans oplevelse med en folkeskole uden krav og uden disciplin, at jeg blev sendt på privatskole.

Min bror var fantastisk til at tage sig af mig. Hans syv år yngre lillebror, der på mange måder havde en lettere gang på jorden. Timerne vi har spillet fodbold, kort, Matador etc kan ikke tælles. Aldrig hørte jeg ham kny eller beklage sig over at skulle have mig med på slæb.

Desværre var min far ikke typen, der indgyd selvtillid i nogen eller opmuntrede på nogen måde. Det har min bror utvivlsomt følt mere end jeg.

Kim i trøjen

Efter endt folkeskole søgte Kim ind i hæren som konstabelelev. Som 17-årige kom han til først til Næstved og sidenhen til Vordingborg.

Efter Vordinborg gik turen til Østerbrogades Kaserne, hvor han indgik i en vagthold. Kasernen blev lukket og er i dag bla. beboelse, hvilket ført han til Svanemøllens Kaserne, også som vagt.

Lukninger af kaserner og besparelse førte til at et job i kørselsafdelingen på Høvelte Kaserne, hvor jobbet var at være chauffør bla. for forsvarskomandoen. Et job, der passede ham godt men han trivedes ikke i stressende miljøer og hvor kravene var mange bla. til skrivefærdigheder.

Kim og Filipinerne

Kim blev filippinsk gift og fik i ægteskabet to børn inden en skilmisse.

Han måtte erfarer at kærligheden kan være mere end besværlig og nogle gange ilde set.

På Fillipinerne fandt Kim en familie, og en livsstil, der passede sig til hans temperament. Samt måske nogen, som havde brug for ham ? Og accepterede ham for den han var.

 

Kims natur

Af natur var Kim magelig anlagt og temmelig blottet for alle former for forfængelighed. Kim gik ikke op i gods eller guld og var ligeglad med statussymboler af enhver art. Han ville bare have lov til at være ham og uden, at der blev stillet hverken mange spørgsmål eller krav.

Kim havde en tillid til andre mennesker, som desværre langt fra altid blev honoreret. Derfor var skuffelserne mange – og store. Både omkring penge men vigtigst af alt for Kim, var den personlige tillid.

Med en god, tillidsfuld natur, der var mere god end dagen er lang var Kim det oplagte offer. For spot, spe og svigt.

Kim sagde meget sjældent nej til andre. Havde han delte han gerne og det blev udnyttet af mange på det absolut groveste.

“Du er godt tosset, Kim” sagde min mor ofte til ham.  Det vidste han inderst inde godt men han lod det fare – måske fordi han følte at så kunne han bruges til noget.

Udadtil var Kim meget kontaktsøgende og havde nemt ved at skabe kontakt til andre. Måske fordi andre så ham som “ufarlig” og ligetil. Men indadtil var Kim meget privat og holdt godt på hemmeligheder. En hemmelighed hos ham var i tryggere hænder end guldet i Fort Knox.

 

Rivalisering mellem brødre

Rivalisering mellem brødre er kendt og beskrevet ofte i litteraturen.

Hvis min bror nogensiden har følt misundelse over for mig (min gang på jorden VAR lettere som barn og ung) lod han sig aldrig mærke med det. Til gengæld har jeg været misundelig på ham, hvilket jeg også har fortalt ham: hans umiddelbarhed, hans uselviske væsen, hans tillidsfuldhed var værd at bemærke og misunde.

De senere år var desværre præget af sygdom og hans hjerneblødning sammen med livets erfaringer forandrede ham og han kunne være forsimplet og kværulantisk.

Men det ændrede ikke på at han var en god dreng !

RIP

Skriv et svar