Min onkel Niels Ambech

Jeg husker min Onkel Niels godt: store armbevægelser og han kunne starte en fest

Niels var min mors lillebror og en efternøler. Mor mor var født i 1939 og Niels omkring 1950. Der er en del fordomme omkring efternølere. Fx at forældrene ofte er for eftergivende. Det er også den tanke jeg får her; uden at vide det..

Han blev døbt med efternavnet “Pedersen” men tog sidenhen min mormors pige navn: Ambech

Jeg husker min onkel godt. En stor mand omkring de 195 med en antal kilo, der gav ham en vis tyngde. Min onkel var født i løvens tegn og havde fødselsdag et par dage  efter mig: den 21. august.

“Du har hang til det dramatiske og er festens midtpunkt, hver gang. Charmerende, livlig, den fødte taler og entertainer – du er et naturligt centrum for andre opmærksomhed, og det passer dig særdeles godt.”

Kilde: stjernetegn på https://horoskoper.net/loeven

Niels var festlig ! Han kunne få den mest trivielle historie til at lyde som det mest fantastisk. Med hans fagter, smil og charme fik han ofte hele bordet til at skrige af grin.

Han var bl.a. ansat på Tuborg, som portør på Rigshospitalet, selvstændig maler og medejer af Blovstrød kro.

Onkel Niels tog sig nogle “ture”. Så blev der lukket energi ud, festet og drukket igennem. Desværre kunne han også bliver ondskabfuld når han blev fuld. Så skulle han fortælle “sandheder”. Det har jeg oplevet flere gange. Jeg huske særligt en gang, hvor han skulle fortælle sandheder om min mors nye kæreste, Henry. Han sårede min mor dybt.

Han blev gift med Lene Hamilton Petersen, som var økonoma på Rigshospitalet, og fik en søn. Lene kommer vil tilbage til….De købte et hus på Selsmosevej i Taastrup og jeg huske, at min morfar lavede en del arbejde på huset. Måske var håbet at han nu slog sig ned…
De blev skilt. Han fandt en ny kæreste i Grethe, som han boede sammen med i Slagelsegade på Østerbro i en del år. Men det forhold strandede.

På en af hans “ture” mødte han Michael. En ung mand, med ideer. Han købte lejligheder, satte dem i stand og solgte dem igen med fortjeneste. Min onkel var uddannet maler, så han hoppede med der. På et tidspunkt fandt Michael og Niels Blovstrød Kro. Temmelig faldefærdig og trængte til en kærlig hånd. Det gav de kroen. Jeg husker at, min mor, min bror og jeg var der til kroens åbning. Eller kender jeg ikke meget til historien men det gik ikke…

Desværre havde min onkel fået min bror til at kautionere for sig på et lån, så han kunne være medejer af kroen. Kroen gik ikke og på et tidspunkt noget efter henvendte banken sig til min bror…afdrag var ikke blevet betalt, som min onkel ellers havde fortalt de var blevet og nu hang min bror på den. Det var omkring der, hvor forholdet til Grethe brast. De havde en lejlighed, der blev solgt med fortjeneste. Desværre valgte min onkel ikke at betale hans gæld ud og så hang på bror for alvor på gælden med renters rente.

Der ophørte al kontakt med onkel Niels. Familie skal man kunne stole på. Også i pengesager. Har du lånt betaler du tilbage. Til den tid, der er aftalt. Kan du af den ene eller anden grund ikke overholde aftalen må du som minimum selv tage kontakt. Du skal ikke rykkes.

Jeg så min onkel sidste gang til min mors begravelse i 1993. Har ikke set ham siden og aner ikke om han er død eller i live.

Jeg lovede, at vende tilbage til min tante Lene, som kom til at spille en rolle i det store drama, som udspandt sig. Det er vigtigt at forstå at jeg var stadig et barn og dengang i 1970érne involverede man ikke børn i alting som man gør idag. Dvs at noget at det jeg fortæller er en efterrationalisering.

På et tidspunkt var Onkel Niels og Lene (hun hed ikke “tante Lene”) med på en bilferie til Ventimiglia. Det var forøvrigt der vi fandt ud af at hun var gravid. Barnet kom til at hedde Brian René Ambech – tror “Rene” var min fars ide, som mente at “Robert René” var perfekt så han havde initialer “RR – som i Rolls Royce.” Nu fik han så initialerne “BR”…

Den ferie udviklede sig således af min onkel blev tosset omkring Hamborg, kørte og sagde “vi ses i Danmark!”. Der var sket noget og vi kom ikke sådan til at ses. Eller måske var det bare min far, som ikke kom til at ses mere…. På det tidpunkt boede de i Tåsingegade, som ikke var langt fra hvor os.

Anyways…de blev skilt og så skulle man tro den historie var slut.

Et par år senere, vel omkring 1982, døde min morfar og kort tid efter også min mormor. Til min mormors begravelse kommer Lene og også min far, som er blevet skilt fra min mor. Lang historie kort: min far og Lene bliver kærester. Behøver jeg at sige at det gav genlyd ? En sætning i en samtale mellem min mor og onkel får mig til at tro at der var sket noget omkring det emne på føromtalte tur til Ventimiglia.

Jeg var vel omkring 15 år gammel og syntes også det var mærkeligt. Jeg husker ikke hvor længe det varede.

Men måske startede hele historien længe før ?

Min brors konfirmation, vel omkring 1974, udviklede sig dramatisk. Der var sikkert blevet drukket igennem, som man jo gjorde, og det endte med at min far og onkel sloges hjemme i opgangen i Rudolphs Bergs Gade. Hvorfor ved jeg ikke men jeg har ide om, at Lene også kunne have være et emne der. Jeg var en 6-7 år og det var ikke noget der blev talt om. Men mere ondt blod end at de tog med på bilferie nogle år senere var der ikke.

 

PS:
Top billedet er fra min mors 50 års fødselsdag i 1989. Hun danser med onkel Niels og herren man ser nederst er Kurt Hartvig, som var min mors kæreste.

Leave a Reply