Da jeg var barn fortalte min far mange historie. De virkelige sjove som at han havde været RAF-pilot, ansat i PET og bosat i Tyskland fandt jeg først ud af efter hans død.
Sjove, vandvittige (og usande) historier som jeg må fortælle om en anden gang. Eller de skal måske bare dø sådan lige så stille ?
Noblesse oblige is a French phrase literally meaning “obligation of Nobility”. It is the concept that nobility extends beyond mere entitlements and requires the person with such status to fulfill social responsibilities, particularly in leadership roles.
Kilde: wikipedia
Anyways. Han yndede at fortælle at vi hed “von Wessmann” og stammede fra en prøjsisk fyrstefamilie. Noget som han havde fundet ud af ved slægtsforskning.
Jeg har aldrig haft den store interesse i at efterprøve den historie. Tror ikke den er sand og det er heller ikke vigtigt nu. Det var en sjov historie som vi grinede meget af det år….
“Det ændre jo ikke på at jeg elsker hende og hendes søster”
Navnet “Wessmann” betød meget for min far. Det stammede fra hans mor, som hed Yeldi Mia Yeser Wessmann (og et par navne mere), som døde tilbage i 1936 af noget så banalt (idag) som en lungebetændelse. At være bare 5 år gammel, storebror til en lillesøster og på kanten af 2. verdenskrig satte helt sikkert nogle spor.
Føromtalte historie har jeg hørt mere end een gang – stoltheden over navnet er nærmet tatoveret på indersiden af pandebrasken !
Sikkert derfor har jeg ofte bruget vendingen “Noblesse Oblige”. Sikkert mere fordi at jeg er opdraget til at du skal gøre dit bedste – hvad dette så end måtte række til. Det var mindre vigtigt men du skulle saftsuseme have gjort dit bedste !
Da din ældste datter for ikke længe siden bekendtgjorde at hun efter et evt giftemål hellere ville hedde “Jensen” (fiktivt) må jeg erkende at det lige gav et kortvarigt stik. Det varede ikke længe – min datter må kalde sig hvad som helst for min skyld. Det ændre jo ikke på at jeg elsker hende og hendes søster.