Min arbejdsplads besluttede sig til at alt skulle måles med NPS (Net Promoter Score)
Og lad mig sige med det samme, at jeg synes det var tåbeligt at vi, en intern IT afdeling skulle måles med NPS udover de to store brugerundersøgelser vi havde hvert år. Men det var sådan det var.
Men selve tanken bag NPS er god. Eller taler ihvertfald til mig, som ikke er venligt stemt overfor et masse spørgeskemaer og hejs man som uskyldig (for-)bruger bliver udsat for.
Måske fordi brugerunderøgelser altid sælges til mig som noget de gør for min skyld. De gør det for deres egen skyld så de kan hive flere penge ud af mig siger den gamle sure mand.. (har heller ikke megen fidus til CSR).
Anywys….NPS er bare et (1) spørgsmål:
“Vil du anbefale os til familie, venner eller bekendte?”.
Og det er vel hele essensen ? Har din oplevelse været så god at du bliver “ambassadør” og med glæde fortæller andre om produktet eller oplevelsen ?
Der svares ved at give en score mellem 0-10 og det er score på 9 og 10 man skal efterstræbe.
Den score kan måske ikke stå alene og jeg er sikker på at nogle med større indsigt end jeg kan finde fejl og forbedringer.
Når jeg kom til at tænke på NPS, som ligger 10 år tilbage i min historie, skyldes det at jeg i foråret 2018 deltog i en MasterClass i portrætfotografi på Fata Morgana og mange spurgte mig undervej og efterfølgende hvad jeg syntes det og om jeg kunne anbefalde det ?
Så kunne man komme med lange historier og forklaringer men i virkeligheden kunne det koges ned til en NPS score.
“På en skala fra 0-10 (10 er det højeste) giver jeg…”