Intet nyt job til mig

Jeg er på pension men mange af mine venner og bekendte får nyt job.

Først og fremmest glæder jeg mig over at det går mange af dem godt ! Nogle har været nødt til at skifte job, andre har søgt efter nye og måske større udfordringer.

Den var en tidligere eurpæiske IT chef der fik mig på LinkedIn for nu mange år siden. LinkedIn er en andet type netværk end fx Facebook. Men jeg oplever at dette netværk i de seneste år er blevet mere aktivt og har fået ny betydning. Fx er der virkelig gået sport i at tilbyde en gratis eBog, hvis du lige skrive din mail adresse i en kommentar (og altså dermed sikkert kommer på en mailliste). Men det er helt ok: noget for noget.

Indimellem tænker jeg over hvor jeg måske var du hvis ikke sclerosen lige havde søgt, og fået, husly i mit immunforsvar. Det er naturligvis en helt frugtesløs spekulation at gøre sig.

Det er ikke en tanke, som gøre mig trist for jeg har affundet mig med at sådan er det. Jeg bruger mere tanken til at pejle mig ind på hvad jeg godt kunne tænke mig nu.

Meget i min karriere er sket tilfældigt (som for mange andre også tror jeg) og har ikke været et resultatet at lange overvejelser og planlægning. Jeg har mødt nogle mennesker og muligheder har vist sig. Faktisk har jeg afvist i mange år at jeg havde en karriere for i min ordbog var ordet tæt forbundet med ting jeg ikke brød mig om.

Måske er det også helt normalt at når man bliver ældre at man så tænker “at hvis jeg havde vist hvad jeg ved i dag så…”.

Idag tænker jeg at jeg godt kunne tænke mig at være/blive arkitekt, grafiker eller måske journalist..

Leave a Reply