Nytteløst og Nytteløs

To ting jeg hader: at noget er nytteløst og følelsen at være nytteløs

Alle kender det sikkert på den ene eller anden måde.
Dels følelsen af at det man gør er nytteløst. Det hjælper ikke trods den store investering man kaster i det om det så er penge, tid eller personlig involvering. Og helt slemt er det, hvis jeg har den følelse på forhånd: “det nytter alligvel ikke noget” og derfor opgiver jeg måske på forhånd.

at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.
Kilde: sindsro-bønnen

Til tider er det måske klogt at opgive på forhånd så jeg ikke kaster sig ud i en krig jeg ved jeg vil tabe – og så alligevel skal man tage nogle kampe og tabe. Cést la guerre.
Indimellem kommer den mørke følelse snigende. Følelsen af at være nytteløs den hader jeg helt vildt !
Det er ikke rart at føle sig nytteløs. Det er en følelse, som ikke er hos mig i alle forhold (heldigvis): kun i forbindelse med arbejde – som jeg ikke har da min MS har sendt mig på pension.

lediggang er roden til alt ondt

TALEMÅDE
 når man ikke foretager sig noget nyttigt eller fornuftigt, skaber man let problemer for sig selv eller andre, fx fordi man af kedsomhed fristes til uacceptable handlinger

Når man er i arbejde er der en række mål. Ting du skal nå. Ting, du skal klare og have ordnet. Og hvis ikke du kan finde på det selv, vil din chef sikkert gerne hjælpe dig…
Men jeg har ingen chef. Intet jeg skal nå. Intet jeg skal ordne – jeg har svært ved at finde motivation og inspiration i rengøring….

Leave a Reply