Kom lad os tage fra andre

Lige overfor min bopæl er der en Kirkens genbrugsbutik som bliver bemandet af frivillig arbejdskraft og overskuddet gået til menighedspleje i Danmark.

Det er Samvirkende Menighedsplejer i Danmark, der har butikken.
Det er ikke altid at de som har noget fx tøj at donerer kan finde ud af åbningstiderne, og der bliver derfor ofte sat poser med tøj udenfor butikken.

De er givet som gave til andre.

Så er der nogle, der begynder at rode i dem, de lægger ikke tilbage og tager det, de synes de selv kan bruge. Ikke noget med at vente til butikken har åben igen og betale de 10 kroner det koster.
Det er tilsyneladende helt normale kvinder i 30-års alderen, der lige roder og napper en top med hjem.
Jeg synes, det er forkert. Poserne er jo helt tydeligt givet til butikken. De står ikke til storskrald. De er givet som gave til andre.