på det årlige bloggermøde var vi hos Center for Mental Robusthed

Jeg blogger om sklerose på MS Bloggen for Biogen og vi mødes en gang om året

I 5-6 år har jeg blogget for Biogen på deres MS Blog, hvor jeg sammen  med fire andre laver en blog om ugen og en gang om året mødes vi. Det plejer at være ret hyggeligt (har skrevet om et møde i 2017 – “der var stemning af re-union og lidt lejrskole” ) og det var det også i år.

Desværre havde vi i år ikke megen tid til at få talt sammen. Hvilket er ærgerligt da vi kun mødes en gang om året. For vi kommer forskellige steder fra: Nordjylland, Vestjylland, Mozambique og København. Jo, du læste rigtigt. Mozambique, da Lisbet primært opholder sig der nu.

En superting ved de møder er, at vi ofte får et input. Det kan være omkring, at blive bedre til fx at skrive blogindlæg og i 2018 handlede det om “Empoverment”.

Vi bliver spurgt om det er emner vi kunne tænke os at høre mere om og i år blev emnet “mental robusthed ” bragt på banen. Sclerosehospitaler tilbyder forløb i mental robusthed:

Alle reagerer forskelligt, når de møder modgang i livet – fx i form af kronisk sygdom. Men hvorfor tackler mennesker problemer og sorg forskelligt?

Kilde: Scleroseforeningen – https://www.scleroseforeningen.dk/sclerosehospitalerne/vores-tilbud/temaforlob/temaforlob-med-fokus-pa-mental-robusthed

Det er, synes jeg, et interessant emne og super relevant.

Der bleve arrangeret en lille workshop for os hos Center for Metal Robusthed i indre København. Bare fire timer og der skulle også være tid til frokost og pause så naturligt lidt begrænset, hvor dybt ind i emnet man kunne komme.

De gjorde meget ud af, at alt hvad de lavede var forskningsbaseret men sad nu med en “underlig” fornemmelse.

Den sidste del af workshoppen og den sidste øvelse handlede om “compassion” og “selfcompassion”.

Det er begreber jeg stødte på i 2015 og berørte kort i en blog (“The Bucket List“) og som kender lidt til da Dalai Lama ofte bruger og taler om de to begreber.

Samtidig med at de gjorde en del ud af at, det var forskning, havde de et billede af Dalai Lama stående og der var andre ting som pegede i den retning. Det gør ikke mig noget da jeg har stor sympati for Dalai Lama men jeg ville nok aldring have det billede stående hvis jeg samtidig vil fremstå som 100% forskning- og evidensbaseret.

Jeg ved det ikke men jeg tror ikke at de på sclerosehospitalerne komme ind på “compassion” og “selfcompassion”.

Igennem mine mange år på arbejdsmarkedet har jeg set og hørt mange foredrag om ledelse, typeprofiler etc. Det meste slår mig som gammel vin på nye flasker. Altså det samme indhold pakket forskelligt ind. Eller almindeligheder pakket fint ind. Sund fornuft bliver til et “værktøj”.

Sådan havde jeg det også her. Men jeg havde en god dag og det skader ikke at få ting fortalt igen.

Skriv et svar