perfekte fornærmelser

Det siges at dem man tugter elsker man

Jeg holder meget af ord og kan godt blive begejstret over en perfekt sætning, hvor sproget bare flyder og udfolder sig.
Og jeg elsker når en sætning på overfladen nærmest kan lyde som en kompliment men også kan være en fornærmelse. Altså der hvor man er i tvivl: blev jeg smigret eller blev jeg fornærmet ?
Og så er man jo ikke i tvivl alligevel ! Perfekte fornærmelse er altid sagt i kærlighed og kræver ofte at man kender personen rigtigt godt. Og dermed bliver det heller aldrig ondskabsfuldt ! For at en fornærmelse er perfekt kræver det at der er et element af sandhed i den. Men bliver sandheden for stor bliver det bare ondskabsfuldt – og det duer slet ikke.
Det er ikke alle man kan “lege” den leg med !
Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”
Citat: Piet Hein