Philips er 5 år væk

Tiden går og nu ser jeg at det er 5 år siden jeg stoppede hos Philips

Jeg stoppede med at arbejde hos Philips for 5 år siden efter 24 år og 11 månederes ansættelse og “missede” mit 25 års jubilæum.

Det var helt min egen beslutning ikke at blive en måned mere og få “Hopla”-nålen med !

At skulle forlade arbejdesmarkedet og træde ind i pensionisternes tavse geledder var en svær og trist beslutning men når beslutningen ER truffet så skal den eksekveres.

Riskoen for at det ikke bliver til noget stiger eksponentielt med tiden du bruger på at tænke på det

Citat: Henrik Wessmann

Naturligvis har jeg tænkt en del over det siden. Ikke om det var en god beslutning for den traf MS for mig meget bestemt. Men jeg har tænkt over de 25 år. De gode ting, de dårlige ting, hvad jeg brugte de 25 år på og hvad jeg kunne have brugt dem på etc etc.
Ikke sindssygt brugbart elle konstruktivt men den har været en proces, der har været nødvendig. En del af min sorgprocess over det jeg havde mistet.

Jeg bliver stadig mindet om det for langt de fleste af mine forbindelser på LinkedIn stammer naturligt fra Philips tiden. Jeg burde rydde op i det for det er ikke længere relevant og man kan også spørge hvad hulen jeg laver på det professionelle netværk ? Ikke så meget og bruger det slet ikke som det kan bruges (har ikke noget at bruge det til) men jeg er nysgerrig på mediet og hvad det kan bruges til.

En alt for grundig psykolog vil måske sige at når jeg stadig er på LinkedIn er det min livline, min navlestreng til erhverslivet og det der var og som jeg ikke er klar til at kappe. Puha ! – langhåret…

LinkedIn har den “feature” at den ofte (hele tiden) spørger om jeg måske kender X ? Og jeg kender færre og færre..det er derfra jeg nu ved der er gået 5 år.

I de første par kunne jeg klikke “forbind” til flere men ikke mere. Og det er som det skal og må være.

Leave a Reply