Har jeg potentiale ?

Nogle gange kan jeg godt komme i tvivl om jeg har potentiale idag

Eller måske er det idag bare et andet potentiale ?
I Philips begyndte man i slut 1990érne er tænke på at man skulle identificere og udvikler de talenter man allerede havde i virksomheden. Hvilket jo lyder meget fornuftigt…
Jeg blev udnævnt som “Young Potential”, hvilket resulterede i at jeg blev sendt på et voldsomt forløb – “Det personlige Dynamiske Lederskab” – hos PMI, Orø. Det forløb eksisterer vist ikke helt mere i samme form men er blevet tilpasset. Forløbet var følelsesmæssigt meget krævende og havde jeg vist hvad jeg gik indtil havde jeg sikkert sagt pænt nej tak.
Med det vidste jeg heldigvis ikke ! – forløbet tænker jeg tilbage på med stor glæde. Den indsigt jeg fik har sidenhen hjulpet mig utroligt meget. Ikke bare personligt men også i min relation til andre mennesker.
Nu kan man jo ikke være “Young Potential” hele livet så på et tidspunkt blev man enten “High Potential” eller også var du bare…
Jeg blev det første hvilket betød at man regnede mig som en kandidat til en topstilling indenfor få år. Det blev til en del ledertræning og evalueringer. Jeg husker den uges evaluering i Holland hos Beteor ganske tydeligt. Jeg har smidt den lange rappport om mig ud som jeg efterfølgende fik – nu skal jeg ikke bruge den til noget mere.

Alle er gode til noget – du skal bare finde det som du er god til

Og hvor vil jeg hen med det ?
Måske kan ovenstående give dig en bedre forståelse for hvor jeg var før MS meldte sin ankomst i mit liv. En uanmeldt gæst, der permanent har taget ophold i mit liv. En meget vedholdende gæst, der insisterer på at blive både set og hørt.
Mit liv har taget en drejning og jeg har måttet finde ny fast grund under sandalerne, finde ny mening og nye mål. Det er ikke nemt og er noget jeg ofte har i tankerne.
Tidligere vidste jeg forholdsvist præcist hvad jeg var god til og hvad jeg ikke var god til. Om ikke andet kunne jeg slå op i de fine evalueringer om mig og se mine stærke og svage sider….
Jeg har dog en ret god ide om hvad jeg kan og ikke kan men hvad ønsker jeg at gøre, at kunne ? Og kan jeg noget jeg ikke ved jeg kan ? Eller kan det jeg kan udvikles mere ?

Leave a Reply