Til psykolog ?

I forbindelse med min MS diagnose for nu 5 år siden (tiden flyver..) fik jeg udover en medicinsk behandling tilbudt psykologhjælp fra en af hospitalets neuropsykologer.

Et tilbud jeg sagde ja tak til.
I forbindelse med mit job havde jeg tidligere været igennem en meget intensivt personlig udvikling forløb hos PMI, Orø. Et meget personlig og intenst forløb (for at sige det mildt) så derfor kan en besøg hos en psykolog slet ikke ryste mig….
Tværtimod tager jeg gerne imod sådan et tilbud. Jeg ved at mange har det svært med det og ikke føler sig tryg ved det eller overbevist om det. Men sådan er vi så forskellige.
Set i bakspejlet tror jeg at jeg fik tilbuddet for tidligt. Hvad sygdommen har gjort ved mig og har betydet eller ville få af betydning stod slet ikke klart de første måneder.
Faktisk er det måske først nu at de står, om ikke helt klare, da det jo slet ikke er slut endnu, så mere klart end det hele gjorde i de første måneder.
Tabet er først nu gået op for mig. Tabet af fysik. Tabet af kognitive funktioner. Tabet af identitet. Tabet af drømme. Tabet af muligheder. Tabet af økonomi – listen føles lang og tung.
Det er ikke det samme som jeg ikke har mange glæder i livet. For det har jeg. Men jeg kan også mærke at melankolien er rykket tættere ind…

Leave a Reply