Med overskriften “Hvis bare jeg kunne” skriver jeg om ting jeg godt kunne tænke mig at gøre men som omstændighederne, sclerose (MS), lægger hindringer i vejen for.
Her er det vigtig at du holder dig for øje at sclerose er en meget individuel sygdom. Nogle er meget hårdt ramt og andre mindre ramt. Nogle har primært kognitive problemer og andre har primært fysiske vanskeligheder. Derfor kan du ikke sammenligne mig og min situation med en anden som har MS.
Det er helt bevidst at jeg skriver “lægger hindringer i vejen for”. Som sådan kan man godt rejse med sclerose. Det er selvfølgelig ufedt at få et attak i Amazonas jungle med du kunne også få en hjerneblødning eller 1000 andre ubehagelige ting.
Naturligvis er der lige noget hospital og/eller medicin der lige skal koordineres men ellers er der for mit vedkommende ikke noget som sådan. Ingen handicapkørsel eller hjælp med kørestol i flyet etc.
Kun at jeg bliver så træt af lange rejser og jeg har svært ved at holde styr på det hele: fly, pas, hotel, transport – jeg nyder på ingen måde selve rejsen men vil bare til min destination ! Og det er lidt ærgerligt.
Når jeg så er der er der bare nogle begrænsninger: jeg skal holde hvil for hver 400 meter, skal sove om eftermiddagen og stadig tidligt i seng. Og det er mega, monster irriterende !
Og hvor kunne jeg så godt tænke mig at komme hen ?
Der er masser af steder i Europa som jeg enten gerne vil til eller tilbage til. Fx tilbage til Rom, jeg vil gerne tilbage til Jordan og Marokko, en tur til Genova og Bilbao havde jeg heller ikke noget imod og jeg kunne helt sikkert også lokkes til Paris og London igen…
Men jeg vil sindsygt gerne til Tokyo (Japan helt generelt), Buenos Aires virker også meget tillokende ligesom Caribien gør. Thailand ? Næh, så hellere Vienam. Indien ? Jeg vil faktisk hellere til Kenya.
PS: Der er altså også dejligt på Bornholm !