lalleglad strygen med hårene

Ros er en dejlig ting ! – men for mig skal det også helst være oprigtig og komme fra rette sted, på rette tidspunkt og på rette måde.

Med “fra rette sted” mener jeg at rosen betyder mere for mig hvis den kommer fra een som rent faktisk ved noget om emnet og/eller som jeg ved ikke bare slynge auto ros afsted.

“lalleglad strygen med hårene kan vi sgu da ikke bruge til noget !”

På Facebook og så mange andre steder liker vi hinanden og roser alt – billeder som helt tydeligt er ganske forfærdelige, “du er en smuksak”  efterfulgt af 40 hjerter- jeg kaster op….
Og hvad skal man dog bruge det til ? Bygge en falsk selvtillid op ?
Jeg har altid haft det sådan at alt kan blive bedre og derfor har haft lidt vanskeligt med at tage rosen helt ind, sådan virkelig tro på den og bare accepterer rosen.
Og derfor har jeg på en eller anden skør måde altid værdsat risen mere. Så kunne jeg gøre noget bedre, arbejde med det, blive bedre til det.
Denne lyst til at blive bedre driver mig ofte men det kan også være noget frustrende når jeg må erkende at talentet bare ikke række meget over det middelmådige, det gennemsnitlige.
Jeg er dog blevet bedre til at tage rosen ind med alderen og erkende at der faktisk er noget jeg er god til. Punktum.
Fornyelig har jeg modtaget ros fra en som jeg respekterer. Den er jeg glad for og tager den ind uden forbehold….