Med sclerose går det op og ned – som en Yo-Yo – dog uden tricks…
En af de frustrende ting ved MS er at man aldrig helt ved hvor man har den og dermed heller ikke helt hvad man kan klare. Planlægning er ikke helt det samme….
Jeg kan stå op om morgenen og have det fint. Nærmest frisk for ca 1 time efter at være udkørt – og jeg har bare børstet tænder og lavet kaffe.
Værst er det hvis jeg har planlagt noget og er startet ud på det for måske to timer senere, halvvejs, at føle mig træt.
Derfor associationen til en yo-yo. Det går op og ned og til tider undre jeg mig over hvormeget det kan svinge bare på en dag. Man kan også være attak fri længe og pludselig får man et igen. Som det skete for mig for ikke længe siden.
Det sidste attak satte sig igen i venstre ben (har dog et par måneder at “løbe” på endnu før det kaldes kronisk) og betyder at jeg ofte efter bare få hundrede meters gang eller cykling får ofte i benet. Jeg fryser om benet og underbenet bliver nærmest dødt.
At man ikke helt ved hvad der sker og hvornår kan ofte føles tungt – jeg er blevet bevidst om det og det kunne jeg godt være foruden. (“Både Freud og Nietzsche kom frem til, at for meget virkelighed er ubærligt.” //Woody Allen)
Når tricket er udført, laves et let ryk med hånden, hvilket vil få yo-yo’en til at returnere til hånden, og dermed er tricket færdigt.
Kilde: wikipedia
Når jeg har det godt føler jeg ofte at jeg satme skal udnytte det fuldt ud. Det forsømte og det jeg gerne ville men ikke kunne skal gøres og opleves – helst nu !
Erfaringsmæssigt er det ikke godt for det hævner sig ofte kort tid efter. Men jeg synes det er megamegetnederen – jeg vil gerne være aktiv når jeg kan og kan ikke lade være. Hvis jeg lod være og holdt mig i frigear fra livet ville det sgu blive for kedeligt.
Lev livet! Gør de ting, der giver glæde og tag skraldet, når det kommer //Tage Voss
PS:
MS er meget individuel og findes i flere “varianter”. Dem med progressiv sclerose føler nok ikke at det gå op og ned – kun ned