MS forandre mennesker og kan ændre hele personligheder men også “nøjes” med at “justere”
De fleste er sikkert klar over, at sclerose kan forandre menneskers liv radikalt. De kan miste synet, miste førligheden og kontrollen – men kan sådan set miste alt…. Men jeg tror, at de færreste tænker over, at den også kan forandre personligheden.
Når man får en kritisk sygdom tæt ind på livet, det være sig kræft, ALS, sclerose – der er nok at vælge imellem – får mange et lidt andet perspektiv på livet. Måske et wake up call ?
Om det er oplevelsen eller selve sygdommen, der har lavet forandringer – eller rettere forstærket nogle ting – ved jeg ikke. Jeg tror, at begge dele kan være tilfældet. Eller rettere “jeg ved” det er sådan…
Desværre er det sådan, at nogle personer med multipel sclerose (MS) ikke alene får fysiske symptomer, men også kognitive symptomer og ændret væremåde/personlighed.
Kilde: Scleroseforeningen
Og jeg har tænkt mange tanker siden jeg alt for tidligt blev pensionist og taget af holdet men jeg har også synlige og målbare forandringer i hjernen. Den lille energislugende “ting” vi har øverst oppe og som på mange måde er et stor mysterium. Den menneskelig hjerne er dybt kompliceret. Så når MS har påvirket min tale kan den vel også have “skubbet” til nogle ting i personligheden ?
Det ved jeg den har – jeg er primært ramt kognitivt af MS. Og jeg ved godt at Scleroseforeningen for nogle år siden sagde man ikke måtte sige at man var “scleroseramt” men jeg er ramt. Punktum.
Jeg oplever, at der er to ting, som er blevet forstærket med sclerosen. Når jeg skriver “forstærket” er det fordi jeg hele tiden har haft det men det er blevet “værre”.
Jeg har altid haft let til tårer. Mega umandigt og virkelig et problem dengang det var ilde set, at mænd kunne græde. Det var ikke sådan, at jeg græder som pisket når jeg fx se eller læste noget sørgeligt. Men en klump i halsen, en tåre i øjenkrogen har jeg haft. Nu kommer tårerne lettere og oftere – jeg bliver meget rørt når jeg oplever sørgelige ting, når jeg oplever menneskelig varme og omsorg for andre og alt med dyr…jeg kan ikke tåle at se dyr blive mishandlet.
Ligeså med mit temperament. Jeg har altid haft temperament men til min egen ros må jeg sige at jeg faldt hurtigt ned og jeg kan som regel kunne styre det. Det var aldrig et vildt, frådende raserianfald (det bliver det stadig ikke !). Jeg bærer heldigvis stadig ikke nag for det er, synes jeg, meget usympatisk og destruktivt.
Men jeg har lettere ved at bliver sådan irriteret ( måske fare lidt op…) og jeg har meget svært ved at skjule det. Jeg har fx aldrig haft et verdensmesterskab i tålmodighed men nu er jeg ikke i nærheden af et Sjællandsmesterskab.