scleroseramt men ikke et offer

Ingen tvivl om at jeg føler at jeg er scleroseramt men jeg er ikke et offer.

Det er måske politisk ukorrekt at sige “scleroseramt” men gu er jeg da ramt..
Jo, jeg er ramt på nogle funktioner som fx gangen og de kognitive funktioner så jeg vil have lov til at sige “ramt” men jeg føler mig ikke som et offer. Det skulle da lige være et offer for tilfældighederne….
Forskerne ved ikke hvorfor man får sclerose men det sikkert et kompliceret samspil mellem arv (genetik) og påvirkninger udefra.
Fx er der en lille forhøjet risiko hvis man har haft kyssesyge – og det har jeg. Men det er så lille en ekstra risiko og ca 50% af befolkningen har den virus i sig…(kilde: sundhed.dk)
[color-box color=” customcolorpicker=” rounded=false dropshadow=false]Hvorfor mig ?! – Hvorfor IKKE dig !?[/color-box]
Man kan godt spørge “hvorfor mig ?” men som barn læste jeg en biografi af en sej fyr, der havde mistet armene i en ulykken og han spurgte retorisk sig selv “Hvorfor ikke mig ?”. Han mente at det man i virkeligheden mente var “Hvorfor ikke en anden ?”. Og det kan der være noget om…
Jeg har på intet tidspunk spurgt “Hvorfor mig ?”. Måske fordi jeg vidste at jeg ikke ville få noget svar, måske jeg sådan hurtigt accepterede at jeg havde MS – det tog lidt længere tid at accepterer alle følgerne af sygdommen og jeg kan stadig bliver ked af det over det jeg har haft og nu mistet og synes det er af HT – men jeg tænker aldrig “Hvorfor mig ?!”.

Leave a Reply