“sic transit gloria mundi” betyder “således forgår verdens herlighed.”
Denne sætning på latin lærte jeg at kende på et tidspunkt da jeg endnu var med i en privat forening og er en sætning som jeg fra tid til anden tænker på.
Sætningen siger at alt ikke varer ved, at altid har sin tid og alt dør – dette et grundvilkår som ikke kan ændres. Intet – INTET – holder for evigt og hvem vil iøvrigt leve for evigt ? Jeg er ret sikker på at livet bliver temmelig trivielt efter bare et par liv – hey, livet kan føles trivielt bare i det liv vi har her og nu….
Jeg tror det var EU afstemningen den 3. december der fik mig til at tænke på det. Jeg er opvokset i en tid hvor Europa og især USA dominerede verden. Sovietunionen havde også en plads men det var kun som en koldkrigskombattant – ikke som en kulturel eller økonomisk faktor.
Men vi lever i en tid hvor Europa er under stor pres og hvor Asien og specielt Kina insisterer på at få en ny plads i verdensordenen – og gerne på 1. række.
Det er ingen naturlov – snarer naturstridigt – at Europa altid er en magtfaktor. En magtfaktor er man økonomisk, militært og kulturelt og på alle tre områder er Europa presset.
Hvad blev der af Romer-riget ? Af Azteker ? Af Alexander den Store rige ? Af Djengis og Kublai Kahn’s riger ? Af det engelske imperium om hvilket man sagde at solen aldrig gik ned i det ? – sic transit gloria mundi
For mig gjorde det ikke noget hvis “man” holdt sig det lidt for øje og prøvede at tænke lidt mere i store linier.
Tror jeg at det kan forhindres ? Nej, men der er stor forskel på hvordan man komme ud af skiftet i verdensordenen.
Kilde: wikipedia