Slack…personligt er jeg ikke helt overbevist

Det er altid farligt at udtale sig om noget man ikke ved særligt meget om men jeg deler alligevel mit indtryk af Slack.

Det er længe siden jeg første gangs stiftede bekendskab med Slack og nu er jeg på igen. I mit tidligere liv har jeg arbejdet med samarbejdsplatforme som fx IBM Lotus Notes (har certificeringer i det og kunne lave applikationer – det som idag populært hedder “apps”) og Sharepoint (hvor jeg også har kurser og lavet små workflows) samt arbejdet med Instant messaging som fx Sametime.

Mit indtryk er, at Slack er en kombination af ovennævnte ting og jeg er sikker på, at det giver værdi til mange virksomheder og organisationer. Selv havde jeg også det da jeg havde et virtuelt team over store del af Europa og Mellemøsten. Da kunne jeg godt se værdien og jeg glædede mig over muligheden for instant messaging. Allerede for 15 år siden kunne mail føles lidt langsomt.

Men jeg er ikke en virksomhed og jeg har ikke brug for, at det skal gå stærkt så værdien for mig personligt er begrænset. Det er bare endu en “ting” at sætte sig ind i, holde øje med og være aktiv på.

Parafrase over navnet “Slack”

Ofte omtale jeg Slack som “det dér Sluck, Slick, Slock halløj” – det er dels en parafrase over en scene i den pragfulde film “Duft af en Kvinde” fra 1992 og lidt afstandtagen, der dækker over min både uvilje og usikkerhed.

Historien med filmen er at Obersten (Al Pacino) og Charlie (Chris O’Donnell) er på en danserestaurant og skal bestille noget at drikke. Charlie vil gerne have en øl. Tjenere bede om ID men obersten bryder ind med en trussel: “Are you intressted in walking the rest of your life, chappy ?”

Det gør at Charlie godt kan få en øl og tjeneren spørger, hvilket mærke han foretrækker. Obersten tager igen kontrollen:

“Slitz. No Slitz. Blatz. No blatz. Improvise”

Forstået som at det er ligegyldigt. Sådan har jeg det Slack. Nogle bruger Teams, andre Slack og andre igen måske noget helt andet.. For mig er det underordnet og ikke vigtigt. Er du i en virksomhed eller en organisation har den ofte truffet en beslutning om, hvilke værktøjer der skal bruges – det må man affinde sig med.

Farer for udskridning

Til gengæld kan jeg se faren i hastigheden alting skal foregå med. Email er “snail mail” og alle vil have svar NU, MAKKER. Det åbner op for fejl og for for hurtige beslutninger. Som med en anden stor sag i Danmark. Hvor man nogle gang skal trække vejret og tænke sig om. Man blive grebet af stemningen og man ser hele tiden en brændende platform og skuden synker. Altå, den synker hvis man ikke tænker sig om. Eller også vil man gerne vise hvor hurtig og effektiv man er. Og man er i hvertfald hurtigerer end de andre.

Og så foretrækker jeg samtaler ansigt til ansigt. Af flere årsager. Jeg bruger ofte humor og den går nogle gange tabt i en chat eller video møde. Nuancerne forsvinder når toneleje og mimik forvrænges i 1 og 0-taller (digitalt). Så kunne jeg lade være med at bruge humor ? Næh, det kan og vil jeg ikke. Og jeg er faktisk også ked at at miste nuancerne omkring din person.

Jeg har altså ikke brug for endnu en platform at forholde mig til. Når det kommer til stykket er det nok til jeg ser at det også giver værdi for mig. Men jeg giver det et forsøg pg i erkendelse af at det virker for mange.

Leave a Reply