Tjaa…sagde op en gang, var tæt på at blive fyret en anden gang og overvejede kraftigt min stilling en tredje
Jeg blev ansat i Philips i februar 1986 med tanken om at jeg kun skulle bliver der et par år og så skulle jeg være selvstændig. Det blev så til 24 år og 11 måneder…
Jeg sagde mit job op, skriftligt, ca. 1 år efter jeg var færdigudlært. Ikke at jeg havde et andet job eller havde nogen iden om hvad jeg ville eller skulle – kun at det her shit gad jeg ikke mere !
Jeg sagde op…
Chefen lovede bod og bedring og stillede en masse i udsigt. Bla. at jeg skulle lære det nye desktop publishing…
Det blev naturligvis ikke til noget med det resultat at jeg kedede mig helt vildt ! Jeg var der men heller ikke meget mere. Og det var ikke fordi jeg ikke ville lave noget – det ville jeg gerne. Men jeg fik ikke muligheden eller lov.
Det førte til…
Jeg blev næsten fyret
Et år senere eller så døde direktøren pludseligt og vi fik en ny direktør, der havde mere fart på. På ledermødet en mandag blev jeg diskuteret og den nye direktør mente at jeg skulle fyres.
Heldigvis var der en chef, Willy Aaboe Hansen, som mente at jeg skulle have en chance og som mente at jeg godt kunne bruges. Aftalen blev at jeg blev overført til hans afdeling (“Lamps”) og skulle bevise mit værd over de næste tre måneder.
Jeg er ham meget taknemmelig for den chance jeg fik. Han var en meget kreativ person, der lyttede til alle.
Desværre blev han kuppet og snigløbet nogle få år senere.
Jeg blev produktchef, kundechef, nordisk business analyst og til sidst Norisk IT Chef – men det er en anden historie
Den nye chef havde et skævt øje til mig: jeg gik ikke med slips, jeg gik ikke med jakke, jeg havde ikke en HD – jeg var alt det han ikke kunne lide. Sidenhen gik det bedre men jeg tror jeg var hans kop te…
Jeg overvejede kraftigt min stilling
Mange år senere blev jeg valgt at mine kolleger til Philips´bestyrelse. Et valg som jeg var meget glad for og stolt over.
Det viste sig at man også fik penge for og havde beskyttelse som en tillidsmand, hvilket jeg ikke anede da jeg stillede op.
Desværre tog jeg opgaven alvorligt: jeg stillede spørgsmål og var kritisk (en medfødt sygdom jeg har)
Omkring et år efter valget gik min chef på pension og jeg blev forfremmet til Nordisk IT Chef, hvilket forøvrigt ikke var en formsag. Chefen for Europa forhørte sig mange steder om min person – vi kendte hinanden da jeg også havde et europæisk job og var med i hans lederteam…
Den Nordisk chef for Philips, havde en kameratlig snak med mig og stillede et ultimatum:
du stopper som Nordisk IT Chef eller du stopper som medarbejderrepræsentant
Det blev jeg virkelig vred over. Jeg hader ultimatummer !
Jeg var valgt af mine kolleger og tanken om at jeg ville svigte dem gjorde ondt. På den anden side kunne jeg godt se det, for med jobbet som Nordisk IT Chef blev jeg også en del af den nordisk ledelse.
Enden på det blev at jeg trak mig som medarbejderrepræsentant. Hvilket helt sikkert var det rigtige – jeg tog det alvorligt og det var en fejl fra min side.