Sundhedsvæsen i verdensklasse. Realistisk ?

I valgkampen til Folketinget i 2015 blev vi, danskerne, af flere partier lovet et sundhedsvæsen i verdensklasse. Har vi det, får vi det og er det realistisk ?

Det er også blevet relevant i forbindelse med regeringens ønske for finansloven 2016 om at bruge yderligere 2.4 mia kroner på sundhedsvæsenet
Alt tale om det danske sundhedsvæsen er særdeles komplekst. Der er mange interessenter (fx læger, sygeplejersker, politikere, medicinalindustri og ikke mindst patienter og pårørende). Der er også mange tabuer. Og ting som er italesat på sådan en måde at vi alle opfatter det som et faktum.
For eksempel er det tabu at sige at der er steder hvor der faktisk ikke bliver lavet særligt meget og du skal slet ikke sige at en sygeplejerske eller læge er inkompetent. Men det er sandheden – ligesom det også er sandheden at nogle lærere i Folkeskolen burde være smidt ud for mange år siden.

Fx er det italesat at alle sygeplejesker har super travlt. Det er ikke min erfaring at alle sygeplejesker har travlt. Nogle tager det meget afslappet…min egen erfaring er at tempoet da jeg begyndte at være på arbejdsmarkedet i 1986 var et helt, helt andet tempo end da jeg forlod det i 2010. ALLE har fået mere travlt. Også sygeplejesker. I 1986 grinede jeg helt vildt da ældre kolleger fortalte om hvordan det var i 1960ér – i min verden en ren feriekoloni ! At have travlt er New Normaltør øjenene og sæt i gang.

Min egen erfaring er at der er for mange, som ikke tager ansvar. Det bliver så undskyldt med nedskærringer, Det har intet med nedskærring at gøre – det er et spørgsmål om indstilling. Efter 10 mdr. havde Rigshospitalet stadig ikke fået den læge udtalelse, som følger med en MR skanning. Jeg rykkede for det hos tre læger, to sygeplejersker og en sekretær. Ingenting skete. Jeg nævnte det for en vikar-sygeplejeske en måned senere. Der fik 15 minutter – så kom hun tilbage med et svar. Nu havde sekretæren RINGET til det andet hospital og udtalelsen var nu bleve FAXET til dem….
Så nej vi har ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det vidner alt for mange historier om og det er der vist også bred enighed om at vi ikke har. Vi har, efter min mening, et sundhedsvæsen, der er godt på mange punkter. Og på nogle punkter endog rigtig godt. Men ikke verdensklasse.

Det er blevet en stor maskine med fokus på kvantitet og ikke kvalitet.

Med yderligere 2.4 mia kroner får vi så en system i verdensklassse ? Det tror jeg ikke du skal regne med – overhovedet. Jeg tror at nøglen ligger i det grimme ord prioritering og realisme.
Udgifterne vokser og vokser. Fx til ny medicin og udstyr. Alle ved at det at levere udstyr til fx hospitalerne er en guldgrube og når der bliver sagt at vi, danskerne, naturligvis skal have den bedste medicin uanset pris er der fest med champagne i medicinalindustrien, som forøvrigt har (som minimum europæisk) hovedsæde i Schweiz.
Der er nødvendig at priortitere. Vi ved det godt men kan ikke lide det. Skal der gives en hundedyr pillebehandling til en på 89 eller er det bedre brugt på en 17-årig ? Skal vi lave en dyr livsforlængende operation på en 75 årige eller skal vi prioriterer at gøre det på en 35-årig ?
Men der sker allerede en prioritering i dag – hvad mon de laver i “Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin” ? Der vejer man pris og effekt. Det betyder at DU måske ikke få den dyreste og måske bedste medicin til DIN sygdom eller lidelse. Men den dyrere og måske bedre medicin havde måske gjort at jeg ikke havde fået to attakker mere i 2012, der gjorde noget grimt.
Vi, dvs du og jeg, skal måske også være mere realistiske i vores ønsker. Personligt vil jeg hellere have en behandling i verdensklasse i 70 år end en middelmådig i 80 år.

Leave a Reply