Nu er jeg med på moden da jeg har fået lavet en tatovering og jeg kan høre min forældre roterer
Jeg hader det også selv: at starte en sætning med “da jeg var barn….” og har forgæves forsøgt, at finde andre vendinger, der kunne sige det samme. “Tidligere”, “før i tiden” er måske gode forsøg ? Nu prøver jeg med “Tidligere”…
Tidligere var tatoveringer noget, der hørte sømænd og rockere til (hov, min grandonkel, som var svejser på B&W, havde også en) og bestemt ikke noget hverken pæne eller sågar almindelige danskere havde. Men det har ændret sig og det er idag helt normalt og ikke noget folk vrænger på næsen af.
Jeg husker at min far og mor ikke var begejstrede for tatoveringer, sikkert grundet alle de ting man dengang forbandt med en tatovering: en grov og en skidt karl. Og det var ikke lige det de så af fremtid for mig..
Selv har jeg ingen mening om folk med tatoveringen men jeg har en holdning til selve tatoveringen og kun aldrig drømme om en tribal tatovering og jeg synes heller ikke at en Amar nummerplade er noget at stræbe efter. Men vi er forskellige så en person bliver ikke en dårligere person grundet en tatovering jeg ikke bryder mig om.
Begge mine børn ville gerne have en tatovering da de var ca 16 år men vi sagde nej. En tatovering skal man tænke over. Det er muligt at den i et omfang kan fjernes igen men det er lang fra sikkert. Og vi har alle set eksempler på dårlige tatoveringer, eksempler på allergi udbrud og eksempler på, at få det fjernet igen også kan gå helt galt. Derfor insisterede vi på, at de skulle være 18 år og det skulle laves et anerkendt sted. Ikke i en baggård hos en pop up tatovør. Sikkert dyrere men penge værd.
Siden er jeg blevet spurgt om jeg ikke også skulle have en tatovering. Og svaret har altid været “nej”. Simpelthen fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle få tatoveret. Det har jeg så nu fundet ud af og nu har jeg en tatovering.
Når venner har fået en tatovering har jeg spurgt hvorfor og hvorfor det motiv. En spørgsmål, som jeg også forventer at skulle få og besvare. Helt naturligt. Og jeg kan fortælle, hvorfor og hvorfor det lige er blevet denne men jeg skal jo ikke forklare endsige forsvare noget. Men det ville også ligne min venner dårligt hvis det bliver tilfældet….Jeg tror også at dem, som følger mine skriblerier måske har en ide om hvorfor det er blevet til en tatovering af et kompas.
Min ældste datter var med og tog nogle “behind the scenes” billeder:
Jeg fik lavet tatoveringen hos Copenhagen Ink og af Dominik – han har min anbefaling. Jeg er meget tilfreds.
Alle har sikkert nogle forventninger i forbindelse med at få en tatovering. Det havde jeg. Klare forventninger.
Til min overraskelse gjorde det ikke ondt. Det tog ca 1 1/2 time med snerrende tatovørmaskine og jeg kunne det mærke det – men ondt vil jeg ikke sige det gjorde. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle bide i en pind…
Jeg havde også forventet, at det ville gøre ondt eller føles generet i nogle dage efter men det er nu heller ikke tilfældet. Men til gengæld er jeg blevet lidt overrasket over, at jeg skal vænne mig til at se den…den er stadig et “fremmedlegeme”.