Når der ikke er mere at sige skal man tie stille

Jeg befinder mig i den nye sitation, at jeg ikke har mere at sige og vil tie stille

I mere end 10år har denne blog eksisteret. Først som Wessmann.dk men da jeg gerne ville holde mit fotografi adskilt fra min personlige blog valgte jeg for nogle år siden at lave to sites:

henrikwessmann.dk, som omhandler mit fotografi og som wesmann.dk også peger på

Est1967.dk, som omhandler sclerose, mine meninger og betragtninger om faktisk alt.

Siden 2013 ca. har jeg desuden blogget for en medicinalvirksomhed omkring sklerose og det at have sklerose. Der har jeg lavet mindst en blog om ugen samtidig med at jeg har blogget her og også blogget om fotograf. Det er blevet til en del blogs.

Jeg er så tosset,at de blogs jeg har lavet for medicinalvirksomheden ikker er en 1:1 kopi af de blogs jeg har lavet her. Det var for nemt og jeg synes også, at de havde krav på godt indhold. Defor har jeg ikke delt bageopskrifter eller lavet blogs på tre linier om at solen skinnede i går og jeg blev glad. Ikke det er noget galt i det – det er jo ikke mig som er kunden  – men det ligge ikke  til mig.

Samtidig erkender jeg, at jeg også har haft både lyst til det men nok mest behov for det. Specielt i de “unge år” var der næsten tale om selvterapi og en måde at håndtere tabet på. Jeg tabte mig liv med diagnosen multiple sclerose og har måttet findet en nyt liv og en ny identitet. For nogle går det hurtigt. For andre tager det længere tid.

Alt det blogging har også været en måde at komme ud og af med alverdens ting. Følelser, tanker, betragtninger, meninger har jeg fået ud her. Ud af mit hoved, ud gennem fingrene og via tasteuret har du kunne læse det. Nogle skriver dagbøger. Det gør jeg ikke og jeg har haft en følelse af, at når det “udgivet” her så er det væk fra mig. Det er derude og ikke i en bog i reolen. Det er ude og væk.

Jeg har altid haft mange ord og har altid haft en mening om alt – det er jeg opvokset med – men er helt klar over, at andre ikke synes at det var hverken relevant eller interesant. Den bedste knap på et TV er jo sluk knappen…:-)

I den seneste tid har jeg ikke har lyst til og ikke behov for at lave blogs. Ingen meninger, ingen halvkvædede viser, ingen betragtninger. næh, verden klarer sig helt uden og det gør jeg også nu. Det er kommet lidt bag på mig og jeg har tænkt en del over det. Det som er helt klart er at jeg ikke vil punke mig selv – jeg kunne være blevet æresmedlem i Opus Dei når det angår at piske sig selv – eller tvinge mig selv. Det må være slut nu.

Jeg vil stadig lave blogs til medicinalvirksomheden og vil stadig betræbe mig på ikke at lave alt for tynde blogs. Det fortjener virksomheden dog. Og jeg også.

Det betyder ikke at blogging nu er helt slut her. Når jeg har noget at sige vil jeg sige det men ellers tie stille – og hygge mig på Twitter—. Og eller bare være.

“Tale er sølv. Tavshed er guld”

Leave a Reply