Mon ikke du kender det ?
En politiker stiller et forslag, som bliver til lov. Politikeren forklarer politikken og du synes egentlig at det lyder meget fornuftigt.
Du tænker ikke mere over det, for det er jo ikke dig eller dine det vedrører og måske tænker du at “mon ikke der også kommer lidt sund fornuft ind over det når det skal administreres ?”
Lad mig tage et meget nærværende eksempel:
Alle politikerer vil gerne have de unge til at tage en uddannelse. (som sådan en god ide)
Skolen har pligt til at fortælle de unge, hvilke regler der er gældende når man er færdig. (gør skole altid det ? Næh)
Selvom den unge har søgt mange elevpladser lykkes det ikke at finde een når uddannelsen er færdig og SUén dermed ophører. (sker for rigtig mange)
Så bliver den unge ramt af en to måneders karens periode fra det offentlige og kan ikke få en 10-øre. Heller ikke selvom den unge er udeboende og skal betale husleje, el, vand og have mad. Også selvom den unge kan påvise at der er søgt stillinger i snesevis.
Læg mærke til: SU ophører fordi den unge ikke mere er under uddannelse men kan ikke få andre ydelser fordi den unge stadig betragtes som værende under uddannelse…
Du kan anføre at sådan en regel er lavet så de unge ikke får en sovepude…det skal de heller ikke have men det er jo ikke rimeligt. Det er jo absurd.
Det betyder også for den unge, at det at tage fx en 3 måneders HGS er en lotteri seddel. For der er IKKE elevpladser til dem alle og belønningen for at blive lidt klogere er to måneder i straffeboks.
Så er det den unge tænker “jeg skulle alligevel have løjet overfor Jobcentret som en ansat fortalte mig i telefonen jeg skulle”.
Fed lektie den unge har lært…