Udkantsdanmark

Ordet udkantsdanmark bliver ofte brugt  i forskellige sammenhænge – og måske også misbrugt til tider ?

Ingen tvivl om at når der bliver brugt i en negativ betydning for det område man bor i synes jeg ikke det er fedt og nogle gang lyder det som en klagesang.
Når det lyder som en klagesang er det når jeg hører nogle omtale at de bor i udkantsdanmark og mobildækningen er for ringe, at de ikke kan får gigabit internetforbindelser, at bussen kun kører een gang i time. Jeg tænker at man selv har bestemt, eller i det mindste har en indflydelse på, hvor man gerne vil bo og de valg har nogle konsekvenser: positive og negative.
Jeg er bosat i Hovedstaden. Det betyder meget, meget høje boligpriser – det betyder at prisen på arbejde (også det sorte) er højere – det betyder at jeg ikke kan bytte en ko for en gris – at jeg bor på en af de mest støjplagede og forurenede veje i Danmark. Men det betyder også at jeg kan købe internetforbindelser med høj hastighed, at jeg næsten (næsten) altid har god mobil dækning, at jeg har en række kulturtilbud lige uden for døren.(“Giv folket brød og skuespil”)
Altså positive og negative ting.
Tænker man “udkantdanmark” mere som en følelse – altså at man føler sig udenfor eller i udkanten af fælleskabet, det være sig på arbejdsmarkedet, socialt eller på anden vis – giver det nogle helt andre tanker.
Følelsen af at være udenfor tror jeg rigtigt mange mennesker kender. Jeg gør. I mit tilfælde er det ikke en konstant følelse men noget der til- og aftager alt efter vejret, ydre påvirkninger eller måske bare min biorytme.
På grund af mit sind og sikkert mange andre grunde også har jeg aldrig tilhørt “The Boys Club”. Altså inderkredsen (af noget som helst), de populærer, de smarte, de begavede, de succesfulde, de …det er ihvertfald ikke sådan jeg har følt det.
I relation til min sclerose føler jeg mig bestemt udkantsdanmark ramt. Jeg er uden for arbejdsmarkedet og det store fælleskab. Der er jo en grund til at man fx i integrationsøjemed taler om hvor vigtigt det er at få folk ind på arbejdsmarkedet.
Jeg har måske ikke brug for at lære at tale dansk men jeg har som alle andre mennesker brug for at være sammen med andre og føle at også jeg kan bidrage, har noget at tilbyde og noget at stå op til.
Her kan jeg jo sætte mig til at tude, synes det er synd for mig og det er samfundets skyld eller jeg kan forsøge at ændre på det jeg rent faktisk kan ændre på – og det er det jeg vælger !

En kommentar til “Udkantsdanmark”

Leave a Reply