Jeg kan godt lide Italien og jeg kan godt lide espresso.
Ideen om en hurtig og fyldig kaffe passer mig godt. Jeg er ikke til at sidde og søbe i en kande kaffe brygget timer forinden og som har skvulpet rundt i en termo kande.
Man går ind på en kaffebar, stiller sig i baren, afgiver sin bestilling, espressoen kommer, man betaler 1,25 Euro, man drikker den i en eller to mundfulde, smiler og ønsker cafeejeren og de øvrige ved baren en god dag.
Således muntret op kan man gå ud i verden med ro i krop og sjæl.
Altså har jeg anskaffet mig en espresso maskine – igen. Igen fordi jeg gennem tiderne har haft en del espressomaskiner…
Denne gang blev det til en velskabt La Pavoni. Det er en såkaldt lever maskine og den kræver en del øvelse..
Jeg har ellers lige solgt mine mange kopper købt, stjålet og lånt fra mange forskellige cafeer rundt omkrig i Europa…men vi kan ikke leve uden espresso.
Hvilket naturligvis er noget sludder. Det kan vi godt….men hvor er det fedt at kunne få en espresso når man har lyst og vi nyder den hvergang.
Og så kan man altid drømme sig til Italien med den gode mad, den gode vin, det dejlige sprog og de mange andre herligheder.
Io sono un italiano nel cuore – og min ynglingsfarve er azurblå