Min båd – Frau Wessmann II – er nu blevet solgt og dermed er et kapitel nu lukket. Et vemodigt og lykkeligt farvel.
Min mormor og morfar boede i Hellerup med udsig til havnen og jeg sad ofte der med en kikkert og så på skibene som sejlede forbi i Øresund. Jeg ville gerne lære at sejle – Hellerup havde og har en sejlklub – og en overgang ville jeg gerne være styrmand.
Sikkert en barnedrøm om fjerne og eksotiske destinationer næret af drengebøger som “Peder Most” og mit behov for blandt andet at være alene til tider.
Men jeg lærte ikke at sejle som barn og jeg blev ikke styrmand – men drømmen om egen båd fortsatte op i voksenlivet og for nogle år siden blev drømmen til virkelighed.
Før finanskrisen købte jeg en Albin Accent 26 som fik navnet Frau Wessmann II
Jeg husker tydelig den første tur, hvor båden – som da hed “Cecilie” – skulle fra Herslev Havn til Ishøj Havn. En mindeværdig jomfru tur med Christian, Tommy og Marcel.
Siden har jeg fået MS – sclerose – og har måttet erkende at jeg ikke kan sejle mere. Jeg har simplethen ikke kræfterne til at hive sejl op og skøderne ind. Og det duer ikke at være udtræt på havet – dertil er vand for farligt. Man kan drukne…
Det tog noget tid at erkende, men det blev er erkendt, Frau Wessmann II blev sat til salg og er nu solgt.
Jeg er både vemodig og glad: vemodig over at drømmen er slut, at den ikke varede længere men også glad for at det nu er helt afsluttet.
Men jeg vil huske de goder timer – og til dem tæller også arbejdet med vedligeholdelse ! – og ikke ærger mig over de mange penge jeg har tabt. Men jeg have aldrig troet at prisen på både ville styrtdykke på den måde som de er…
Det lyder sikkert som en kliché men jeg er glad for, at andre nu kan få glæde af båden !