for 30 år siden var jeg i Ventimiglia, Italien og smagte Tiramisu for første gang

Jeg er kommet i Ventimiglia fra helt lille men havde aldrig smagt tiramisu !

Jeg har skrevet før om Ventimiglia – min barndoms paradis – og besøgte også byen i 1991. Denne gang med min bror og kvinden, som jeg nu har fejret 25 års sølvbryllup med. Den er en tur jeg har mange minder fra og særligt denne historie står helt klart:

Vi havde aftalt med Antonio de Maria – en ven til min forældre, som havde Bar Franco i Via Ruffini – at vi skulle gøre som med mine forældre: Tage en tur op i bjergene og spise middag sammen. Ved Teatro Romano på vej ud af byen kollapser det højre forhjulsophæng på den 12 år gamle Talbot Horizon så op i bjergene kunne vi bestemt ikke komme. Heldigvis havde vi Antonio, som fik klaret noget vejhjælp og han kendte en restaurant i byen… Det var en restaurant som var drevet af to søstre. Vi havde aldrig været der før og heller ikke i området trods de mange tidligere besøg i byen.

Hånden blev holdt over os

Men først efter vi havde været i kirke, takke og tænde et lys i kirken Cappella dedicata a Sant’Agostino. Antonio insisterede for iflg. ham havde Jomfru Maria hånden over os. Tænkt, hvis ophænget havde kollapset mens vi kørte ned af et et bjerg. Antonio var fra Calabrien og som mange italienere troende – men heller ikke så det gjorde noget. Er tur i kirke, bede en bøn, tænde et lys og så er den jo klaret.

Menuen overlod vi helt til Antonio. Han havde tidligere vist sig at kende til de gode sager…her fik jeg flere retter som jeg aldrig havde sagt før: spaghetti Vongele, coniglio (kanin) og så tiramisu. Vi blev blæst bagover ! Aldrig havde jeg smagt så god mad. Aldrig. Fantastisk og så i meget ydmyge lokaler med ingen mennesker. I dag vælger jeg ofte tiramisu som dessert – ofte viser det sig som en fejl for mange kan ikke finde ud af det. I dag er tiramisu nærmest et begreb og fåes som is men det er også lidt turistpræget nu. Det er mega synd for det er en god, simpel og meget velsmagende dessert når den er lavet ordenligt.  Det er som pizza, der kan smage dårligere end brændt bølgepap men kan også være virkelig dejligt.

Vi fik opskriften fra de to søstre men den er desvære gået tabt. Sjovt nok er der i dag en Michelin stjerne restaurant: Emanuele Donalisio 

Måske tænker du, at det er mærkeligt at jeg ikke havde fået tiramisu før eller kanin, som er en normal spise i det nordlige italien. Men mine forældre gik ikke voldsomt op i mad og som mange børn var jeg kræsen. Så når mine forældre fik kalv i marsala (og det er virkelig dejligt !) skulle jeg bare have kylling eller spaghetti med tomatsovs. Vanvittigt ! Men det var sådan det var.

For min mor var feriene i Italien ferie ! Dvs hun skulle ikke lave mad. Punktum. I Danmark gik vi aldrig på restaurant. Og jeg kan godt forstå hende.

Desværre er Ventimiglia nu også kendt for mange migranter, som er strandet på vej til Frankrig: https://politiken.dk/udland/art7130408/»De-fleste-hvide-tænker-at-vi-også-er-sorte-inde-i-hovedet.-De-vil-ikke-have-noget-med-os-at-gøre«

Kilde: politikken.dk /25. april 2019 – https://politiken.dk/udland/art7130408/»De-fleste-hvide-tænker-at-vi-også-er-sorte-inde-i-hovedet.-De-vil-ikke-have-noget-med-os-at-gøre«

 

 

Leave a Reply