Hvordan Mærker Jeg Det er Weekend ?

Nogle siger jeg altid har ferie eller altid har weekend fordi jeg er pensionist.

Det vil jeg bare helt stilfærdig sige at det er ikke korrekt. Jeg holder også weekend og jeg holder også ferie.

Måske er jeg lidt mere bevidst om det netop fordi dagene godt kan flyde sammen når man ikke har et job at stå op til. Jeg hænger mig ikke så meget i datoer dog.

Men jeg fornemmer tydeligt når det er weekend. Jeg fornemmet det om fredagen, hvor stemningen på gaden, i butikkerne bliver anderledes. Det er svært at sætte ord på hvad der helt præcis er andeledes. Måske en form for afslappethed, en fornemmelse og forventning af glæde ? Jeg ved det ikke men jeg fornemmer den.

Helt konkret er der jo den forskel at min familie også er hjemme i weekenderne. Dvs måske ikke så meget mine børn…Men i og med jeg vi er flere hjemme blive rytmen også en anden, jeg får også lyst til at lave noget sammen, opleve noget sammen.

Og det samme gør sig gældende for ferier.

Ofte er fornemmelse af ferie vel at man oplever og ser noget andet end i dagligdagen ?